En 3D Printer er en maskine, som gør det muligt at printe tredimensionelle figurer. Selve processen består i, at maskinen printer tynde lag på lag på en overflade af et given materiale (ved privatbrug ofte en form for plastik). Dette ender, ved en succesfuld 3D printing, ud i et tredimensionelt objekt efter eget ønske. Enten et objekt, man selv har designet vha. en software eller et objekt, man har fundet på internettet.
3D Printer processen
3D Printer processen består kort fortalt i 3 steps. Først designes den ønskede 3D model i et givet 3D Printer software (også kendt som CAD-program) eller man finder det, man ønsker at printe, på en af mange hjemmesider (her kommer du langt med en Google-søgning). Herefter laves den ønskede 3D model om til nogle koordinator og instruktioner, som selve 3D Printeren kan forstå. Denne proces er kendt som slicing. Efter slicingen går 3D Printeren igang med at fremstille det tredimensionelle objekt. Dette gøres ved at printe tynde lag på lag af det ønskede materiale på en overflade (i daglig tale kendt som “bed”). Inden længe har du det produkt, du før havde i dine tanker, i hånden.
3D Printere i Danmark den dag i dag
3D-printning er i rivende udvikling i Danmark, men også i resten af verdenen. Det betyder også, at der hele tiden kommer nye 3D printer-teknologier og software til markedet. Den dag i dag, er det muligt som virksomheden at inkorporere en 3D Printer for at omkostnings effektivisere m.m., men også i de gængse danske hjem med henblik på at skabe sit eget. Dette kan f.eks. være legetøj, små smarte ting til hjemmet og meget andet. Det er kun fantasien, der sætter grænserne.
Vil du investere i en 3D Printer? Læs vores guides om 10 ting, du skal vide, før du køber en 3D Printer eller vores Guide til valg af 3D Printer.